“Tiøres Kaj”

02/03/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Jeg skal minde mig selv om ikke at glemme,
hvordan han gik på gaden i Randers med hænderne i lommerne
og trak op i sine beskidte og slidte lyse fløjlsbukser,
der blev forsøgt holdt oppe med et stykke sisalgarn,
fundet på en af de omkringliggende marker
Den slidte tykke mørkebrune sweater  
han bar både sommer og vinter,
med hovedet bøjet ned fordi han hele tiden søgte,
ledte efter de små sølvglimtende stjernestykker, tiørerne
på det regnvåde fortov, når han gik forbi Oste Frandsen 
ud for Den Jyske Hingst på Østervold
Eller når han gik oppe på Rådhuspladsen ud for Rådhuset,
stoppede op for at forrettede sin nødtørft op ad Niels Ebbesen
og på sin egen specielle facon tog pis på det samfund
som havde svigtet hans eksistens
Jeg var barn dengang og blev i al hast trukket væk
når han kom gående imod os og råbte ”Har du ikke en tiøre?”
Han forstyrrede det forlorne glansbillede
af den pæne overflade og det velfriserede hår
Men jeg havde set ham og fandt ham
på en eller anden måde spændende
De kaldte ham for en særling
Jeg synes at han var en ener

Jari Dolberg

Facebooktwitterlinkedin