Lad mig låne dit overskud

08/03/2021 Slået fra Af Jari Dolberg

Efter en lang søvnløs nat, sad jeg egentlig bare og kiggede ud ad vinduet og prøvede at få styr på mine tanker. Drømmene eller flashbacks havde påvirket mit humør. Som det altid er med disse mareridtstilstande, virker det som om afkroge af min hukommelse banker på for at fortælle mig at der er noget den mener jeg skal huske, på min lange vej til forståelsen af hvad der skete dengang. Sådan nogle nætter efterlader mig træt og brugt, for om natten når søvnen har meldt sin ankomst er jeg ikke længere selv herre over mine tankerejser. Der er noget der stadig skal behandles og vendes, det er en del af erindringens sære spil.

Og lige nu havde jeg bare brug for at sidde og tænke scenarierne igennem og finde ud af hvad det var der skete den dag for mange år siden, så begyndte skrivebordet at vibrere. Det var telefonen som jeg havde sat på lydløs for ikke at blive forstyrret, men havde glemt at slå vibrationen fra. På displayet kunne jeg at det var en god ven der ringede, men jeg vidste bare med mig selv at jeg ikke orkede at tage telefonen, følte ikke at jeg kunne mønstre det overskud der skulle til for at gennemføre samtalen. Jeg vidste også at vennen gennemgik en svær tid og derfor tog jeg telefonen.

Det var en svær samtale, han havde det rigtigt dårligt ovenpå et besøg fra sin bror. For ikke så længe siden havde han fortalt om sin opvækst med alt det mærkelige og uhyrlige der var sket, det var slet ikke blevet modtaget på nogen hensigtsmæssig facon og det der ellers var en fælles fortid, kunne broren lige pludselig ikke genkende. Han nægtede alt det han tidligere havde stået ved og havde været vred, på, hvad jeg kunne regne ud, den sædvanlige voldsomme måde. Kort fortalt havde han skældt ud og været tosset, havde smækket med døren samtidig med at han råbte efter min kammerat.

I starten sad jeg og havde svært ved at koncentrere mig om samtalen, for inden i mit eget hoved fór alle mulige billeder af nattens drømme forbi som korte små, men ret kraftige glimt. Men på et tidspunkt gik det op for mig at jeg var nødt til at være nærværende, det forlangte jeg selv af andre når der var noget indeni der brændte for at blive fortalt. Så jeg tog mig sammen og fandt det manglende overskud i en af mærkelige kasser af styrke og ressourcer der uventet dukker op når man har brug for det. Jeg kom til at tænke på, at de gange jeg har haft brug for at der var en der ville lytte til mig, så var der altid én der hørte mig. Sådan én skulle jeg være for min kammerat. Nu kunne jeg hente et overskud frem, som jeg havde fået fra en anden, og jeg havde tiden til at lytte.

Han fortalte mig at han var blevet vred på sin bror og havde lyst til at slå ham og smadre alt i huset i rent raseri, samtidig med at han reagerede med sorg og hele hans krop var begyndt at ryste. Følelser og reaktioner jeg kendte alt for godt. Men nu var jeg selv kommet så langt med at se de gamle traumer i øjnene, de dukker op en gang i mellem, men jeg har lært reaktionerne at kende og kan handle derudfra. 

Min gode ven holdt inde med at snakke, snøftede i telefonen. Jeg prøvede så godt jeg kunne at trøste ham, her og nu. jeg sagde til ham, at hvis broren dukkede op en anden gang og ville føre sig frem på samme vis, så skulle han trække vejret dybt, sige til sig selv det var i orden at reagere, men at han skulle holde hovedet koldt, svært som det nu måtte være og tale nøgternt og faktuelt til broren. Jeg har fundet ud af, efter mange lange og svære kampe, at den bedste måde at tøjle bøller på, er at være rolig og fattet. Han skulle trække vejret når han snakkede med ham og lige gyldig hvor tosset han blev, så skulle han bare tale stille og roligt, være faktuel og præcis, men han måtte gerne tale bestemt. Det virker fantastisk afvæbnende og den anden part bliver hurtigt i tvivl om sin egen facon og kan ikke rigtig finde ud af hvorfor denne frembusende metode ikke virker. I den anden ende af telefonen, kunne jeg kun høre stilhed og blev i tvivl om han stadig var på linjen, da han sagde, ”jamen, det er jo så svært og han kalder mig for løgner!”.

Det er svært, men du har jo allerede erfaret at livet ikke er enkelt og at ondskaben eksisterer, tilfældig som den også kan være. Du har din sandhed, dine oplevelser, du har dine ar på kroppen der taler for sig selv. Så derfor kan du tage det roligt, være konkret og direkte. Lad være med at gå ind i din brors spil. Hvis du viser ham din vrede, vil det bare fodre hans. Det er din sandhed! Og det er der du finder dit overskud”, sagde jeg til ham og fortsatte: ”Ellers må du gerne låne mit”.

Vi fik snakket færdig og jeg kunne høre på hans stemme at den minimerede selvsikkerhed var begyndt at vokse lidt igen. Da jeg havde lagt telefonen fra mig, vendte jeg mig mod vinduet igen, derude i den lille skov jeg kunne se, fandt jeg min ro. Et par rådyr gik og spiste fra skovbunden og gav mig lige en pause fra det hele. Jeg vidste at jeg skulle tilbage til min egen problemstilling, men på en eller anden finurlig måde havde den samtale jeg lige havde ført, givet mig et boost. Et nyt overskud. 

Sådan blev det så den dag, at jeg kunne dele ud af mit overskud, måske en dag kan jeg låne lidt af hans.

Facebooktwitterlinkedin