BAGAGE

BAGAGE

29/03/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Bagage
Ikke den fyldte kuffert
Med alt det unødvendige
Bagagen der er med fra start
Pakket med levet liv
Det gode og det dårlige
Det gode, det lette
Sammenrullede sokker der ikke fylder
Det dårlige, det tunge
Fyldet, det der tager plads
Det tunge, et vilkår
Det tunge vi ser i spejlet
Refleksionen og genkendeligheden i et ansigt
Præget af livet
Bagagen
At forholde sig til spejlbilledet
Erkendelsen af den hjælp vi har brug for
Hjælpen, én der siger:
"Skal jeg ikke hjælpe dig ombord i livet"
Selverkendelsen, det svære, "jeg kan ikke selv"
Noget at læne sig op ad
Få vejret, trække vejret
Lære at trække vejret
Vende tilbage
Lettere
Bagagen er den samme
Bagagen er bare blevet nemmere at bære
Facebooktwitterlinkedin