Når solen opsluger månen
Og starter sin egen nedsmeltning
Mens stjernerne styrter ned fra himlen
Passerer forbi den grønne omstillings nedfaldende
Nyindkøbte elbiler og soldrevne fladsskærmstv
På sin vej mod jordens golde og glatbarberede overflade
Ødelagt af fremskridt og udvikling
Skove der forlængst er forgiftet i stykker
Og brændt på bålet i Sankt Hans Fest hyggens tegn
Under tunge mørke smogtåger
Er havene er forsvundet
Fortættet og fordampet
Under låget på den globale opvarmnings trykkoger
Hvor de eneste frie fulge der flyver rundt på himlen
Er lerduerne der kastes ud
Fra den lokale skydebane
Går mennesker forblændet af deres eget selviske spejlbillede
Rundt blandt betonblokkenes larmene ekkoer
Af forlængst ophørte skrig
Døve og blinde
De ser ikke mennesket
Der balancerer på kanten af
Ghettoblokkens sidste tilbageværende højhusruin
Hvor undergrunden hurtigt kan komme for tæt på
Her vader de rundt på de overophedede asfaltfortov
Kæmper for at trække deres designersko fri
Fra den smeltende sorte masse
Et sted fra den nye religion, egoismens minaret
Lyder en infernalsk støj af billig teknomusik
Til glæde for de svagthørende masser
Der gladeligt og hensynsløst flokkes på deres vej
Rundt til de genåbnede storcentre og butiksstrøg
Efter en lang periode med tvungen pause
Blæsten der går ind over Limfjordens vande
Vælter alt på sin vej med sine nye cyklonvinde
Stadig vandrer menneskene rundt i deres egen lille boble
Tænker, det går nok også denne gang
