LANDMANDSLIV

LANDMANDSLIV

01/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Jeg er for længst blevet landbo igen
Opgivet af byen,
Eller er det mig der har givet op?
 
Jeg nyder min tilbagevendte lugtesans
Der ikke længere er bedøvet af bilos
Eller stanken fra overophedede kloaker
 
Jeg besvimer ikke længere
Ved synet og ikke mindst lugten
Af bleer der frit sejler rundt i utømte containere
 
Nu kan jeg igen trække vejret frit
Tage mig nogle dybe indåndinger
Og nærmest smage gyllen fra de nytilsprøjtede marker
 
Det opløfter mig og gør mig klar i hovedet
Godt nok skal vasketøjet vaskes på ny
Når jeg nu igen kan tørre tøj i det fri
 
Jeg nyder roen herude på landet
Hvor man kan høre dyrenes kald
Fuglenes vidunderlige sang
 
Som ikke længere overdøves af 
Højtråbene voksne der har fået lidt for meget at drikke
Eller deres lige så støjende afkom
 
Af den groteske støjforurening
Skabt af den kommercielle trafik
Der fragter vores alles glæder til indkøbscentrene
 
Herude på landet 
Hører man kun de store traktorer
Og til sommer, de endnu større mejetærskere
 
Jeg er glad for at være tilbage på landet
I frihed og sammenhørighed med naturen
Hvor alt er fryd og gammen
Facebooktwitterlinkedin