Der er en sommerfugl i kirken
Jeg så den igen Skærtorsdag
Da jeg knælede ved alteret
For at modtage nadveren
Ved min ene side nede på gulvet
Sad sommerfuglen
Jeg har set den tidligere
Den deltog også i julegudstjenesten
Jeg tænker på om den har fundet den samme fred
Som jeg finder når jeg går i kirke
Jeg finder en plads og lytter
Til kirkens lyde og mine egne tanker
Når jeg træder inde i kirkerummet
Falder der en umiddelbar ro over mig
Jeg nyder lyden af kirkeklokken
Der ringer ind til gudstjeneste
Organisten der varmer fingrene op
Mens koret synger et par vers fra dagens salmer
Disse minutter før gudstjenesten begynder
Virker beroligende
Stilheden i kirken er anderledes
End andre steder
Der er sikkert og der er rum
Rum til de andre, rum til mig
Hver især kommer vi med vore egne forudsætninger
Hver især har vi vore egne dagligdags problemer
I kirken fornemmer jeg et fællesskab
På trods af vores forskellighed
Her er vi samlet på godt og ondt
Der er trygt og fredeligt
Her finder jeg en mulighed
For at få perspektiv på mine tanker og spekulationer
Sommerfuglen basker med sine vinger
Flyver op under hvælvingen i koret
Lander forsigtigt igen
Jeg gad vide hvad den tænker på?
Den har været i kirken i lang tid
Viser en vedholdenhed og kraft med sin tilstedeværelse
Og forstærker de ord jeg hører i teksterne
Fra præsten
Der holder sine prædikener
Og får os alle til at føle
Et håb
Også midt i håbløsheden
Sommerfuglen giver mig håb
Fodrer mig med drømme om glæde
Om fred
En tilværelse på trods

Et dejligt og smukt digt.
Mange tak for det.