SOMMERFUGLEN

Der er en sommerfugl i kirken
 Jeg så den igen Skærtorsdag
 Da jeg knælede ved alteret
 For at modtage nadveren
 

 Ved min ene side nede på gulvet
 Sad sommerfuglen
 Jeg har set den tidligere
 Den deltog også i julegudstjenesten
 

 Jeg tænker på om den har fundet den samme fred
 Som jeg finder når jeg går i kirke
 Jeg finder en plads og lytter
 Til kirkens lyde og mine egne tanker
 

 Når jeg træder inde i kirkerummet
 Falder der en umiddelbar ro over mig
 Jeg nyder lyden af kirkeklokken
 Der ringer ind til gudstjeneste
 

 Organisten der varmer fingrene op
 Mens koret synger et par vers fra dagens salmer
 Disse minutter før gudstjenesten begynder
 Virker beroligende
 

 Stilheden i kirken er anderledes
 End andre steder
 Der er sikkert og der er rum
 Rum til de andre, rum til mig
 

 Hver især kommer vi med vore egne forudsætninger
 Hver især har vi vore egne dagligdags problemer
 I kirken fornemmer jeg et fællesskab
 På trods af vores forskellighed
 

 Her er vi samlet på godt og ondt
 Der er trygt og fredeligt
 Her finder jeg en mulighed
 For at få perspektiv på mine tanker og spekulationer
 

 Sommerfuglen basker med sine vinger
 Flyver op under hvælvingen i koret
 Lander forsigtigt igen
 Jeg gad vide hvad den tænker på?
 

 Den har været i kirken i lang tid
 Viser en vedholdenhed og kraft med sin tilstedeværelse
 Og forstærker de ord jeg hører i teksterne
 Fra præsten
 

 Der holder sine prædikener
 Og får os alle til at føle
 Et håb
 Også midt i håbløsheden
 

 Sommerfuglen giver mig håb
 Fodrer mig med drømme om glæde
 Om fred
 En tilværelse på trods