AUGUSTSOL

AUGUSTSOL

10/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Når augustsolen stod lavt på himlen
 Gik jeg ned i skoven
 De vilde brombær som ingen ejede
 Store, sorte og fyldte af sødme
 Her rakte jeg armene ud og spiste
 Det var mit eneste måltid
 
 Et næsten ufremkommeligt terræn
 Hvor de flotteste og vildeste bær
 Sad på grene der havde snoet sig op
 Ad de store gamle træer
 Mod varmen og lyset
 Var hinandens beskytter og hjælper
 
 Jeg kæmpede mig frem og fik fat
 Kravlede opad gennem de skarpe grene
 Op til toppen og solen
 Spiste endnu flere mens jeg vagtsomt
 Kiggede gennem sprækker i træets krone
 Holdt et vågent øje på mine omgivelser
 
 Tornene havde revet mine arme og ben
 Jeg mærkede intet andet end fred
 Og  hørte kun lyden af dyr i skovbunden
 Fuglene der sang deres sensommersang
 Jeg følte en begyndende mæthed
 Solens forsvindende virkede som et varsel
 
 Det var tiden, 
 Hvor alt forandrede sig
Facebooktwitterlinkedin