Jeg ville male en simpel verden
Der ikke virker forloren
Hvor store betonbyggerier
Ikke længere stjæler solen
Fra dem der alt for længe
Har kravlet rundt nede i skyggerne
En verden hvor småskænderier
Skal råbes ud til alles erkendelse
Det virker muligt
Når morgensolens stråler
Overdøver trafikkens larm
En valmue der åbner sit bæger
Fugle der flyver rundt
Drikker morgenduggens friske dråber
Når aftensolen kaster sit hav
Af røde gule og lilla farver
Ind gennem skovens træer
Når et fremmed menneske
Der uden grund
Smiler til mig på gaden
Frembringer et smil til gengæld
Og jeg går opløftet videre
Lyden af orglets toner
Inde fra kirken bedøver mit øre
Med skønhed og glæde
Og håbet om frelse
Det virker kompliceret
Når solen blænder
Og jeg ikke længere
Kan se ned mellem husene
Og ind i skyggerne
Række en arm ud
Og forsigtigt hjælpe
Et menneske ud i lyset
Måske se en gnist
Af en vilje der ikke er knækket
Der er ikke en simpel verden
Umuligt at male den
Alt andet følger med
Og farver det sort hvide billede
Med alle nuancer af skæbner
Glæder sorger grin og gråd
Det bliver hurtigt indviklet
