DET SIDSTE ORD

DET SIDSTE ORD

13/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Hun får ikke lov at bestemme
 Men jeg hører hendes stemme
 Når jeg står ved graven
 Med buketten af rosa blomster
 
 Jeg ville have sat gule tulipaner
 Men jeg kender stemmen og mennesket
 Hendes mening og holding
 Hun ville sætte mere pris på de rosafarvede
 
 Jeg kan mærke hendes lune smil
 Og se hendes mund forme en spydig bemærkning
 Vi snakker ofte sammen bare sådan for os selv
 Mest om min måde at lave brun sovs på
 
 Når jeg besøger hende på kirkegården
 Får hun altid sidste nyt
 Selv om jeg ved at hun følger med
 Det kan vel ikke skade
 
 Vi har skændtes og hygget
 Været glade og vrede
 Det var mere normalt
 End hvad jeg ellers har kendt
 
 Hun får et grin og en tåre
 Et suk af sorg
 Hun får det sidste ord
 Indtil næste gang
 
 Der er et savn
 Der er en glæde over hendes kærlighed
 Hun holder mig på tæerne
 Næste gang får hun gule tulipaner
Facebooktwitterlinkedin