På en aprilsolskinsdag
En time før weekenden begynder
Børn løber rundt på sportspladsen
Lyden af høje glade og uskyldige råb
Kastes tilbage fra
Bygningernes hårde overflade
Der sidder han på trappen
Med hovedet i hænderne
En bamse ligger fladt ved hans side
Slidt af timers omsorg
Følger drengen overalt
Hvor dens betingelsesløse
Kærlighed er nødvendig
Den kender de mange
Dybe hemmeligheder
Der er hvisket i dens ører
De små drengefødder
Skubber til sandet på trinnet
En ubevidst handling
Former en sandfæstning
Beskytter og skærmer
Bliver som en camouflage
Hvor ingen ser de to
Og alle lader dem i fred
Et øjebliksbillede af
Ensomhedens tilstedeværelse
Og kontrolleret desperation
Hvor det troværdige og ærlige
Det holdbare og sikre
Er en slidt lille
Tøjbamse med blå overalls
Der uden foragt lytter til nye historier
Så genkendeligt. Og et sted findes der rum, et rum som ingen kan tage.
Tak