Jeg har vandret alt for længe
Søgt efter dét jeg ikke kendte
Der måske en enkelt gang
Har vist sig som et billede
I en utopisk drøm
Kilometer efter kilometer
Har jeg slidt afsted
På vej hen imod det
Der blev en flugt
Jeg forsøgte at overleve
Mens noget af mig
Blev ladt tilbage
Ikke efterladt, bare tabt
En del af mig døde
Andet skulle kæmpe endnu mere
For overlevelse, for menneskelighed
Jeg skulle lære at lære
Forståelsen af kærlighed
At se på et menneske
Uden at frygte
Og rystende stikke af
Jeg vil tilstræbe mig
Ordentligheden
Forsøge at bekæmpe det
Skødesløse og fordærvede
Vandringen er ikke stoppet
Der er meget mere at forstå
Jeg har dog ikke brug for
At gå så meget mere
