DER ER EN FORTÆLLING

DER ER EN FORTÆLLING

18/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Der er en fortælling i ethvert menneske
En sonet om den ægte kærlighed
Et digt i hver blomst og syngende fugl
Der er et eventyr om livet i det nyfødte barn
En novelle om den forladte dreng
Der trods kulde og udelukkelse
Kæmper sig vej til fjorden
Og fanger sin første fisk
 
Der findes en rytme i fortællingerne
Som kan skabe den smukkeste klang
Der er toner af selv det mindste håb
I de mørkeste billeder kunstneren har skabt
Hjerter der slår et beat når det er koldt
Der er poesi i de virkelige historier
Om sorg og fortrydelser
Om det usagte og uberørte
 
Jeg vil gå en tur og lytte
Høre på skæbnernes beretninger
Jeg vil se på kunstnerens værker
Og prøve at forstå denne verden
Jeg vil fornemme blomsternes duft
Og gøre den til en del af en historie
Jeg vil mærke fuglenes vingeslag
Og for en stund glemme alt om stormen
Facebooktwitterlinkedin