ET SPEJLBILLEDE

ET SPEJLBILLEDE

21/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Et sted i barndomsmindernes by
Går jeg henad grusvejen
Der skiller de gamle velkendte huse
Ubevidst eller ej standser jeg op
Ser på skuret

Det står der endnu på samme sted
Af den gamle olietønde
Med det ildelugtende rådne vand
Er der kun en rest tilbage
Alt andet er rustet bort
 
Jeg kigger mig rundt
Får øje på mit eget genskær
I en revnet rude
Et spejl der fortæller mig
At 40 år er gået
 
Men hukommelsen kan være frygtelig
Hvad jeg havde glemt eller
Af nødvendighed havde skubbet til en side
For bare at kunne leve en smule
At trække vejret længe nok
 
Til at forstå noget i mig selv
Finde en klarhed over
Reaktionerne på helt uskyldige
Og almindelige hverdagsproblemer
Der var et spejl der fortalte historien
 
Om de diffuse og slørede fragmenter
Der afslører sig hele tiden
Jeg blev mindet om alt lige der
En dør der lukker op dens knirken
Når den blev lukket og låst
 
Lyde og lugte der stadig
Vækker frygten og afskyen
Der husker mig på det
Som jeg skal kæmpe imod
Uretfærdigheden og tilfældigheden
 
Et glimt i spejlet
Der som tiden går
Kaster et mere og mere
Tydeligt billede tilbage
Af noget jeg helst vil glemme
 
Stedet der havde lært
En uskøn kunst
At tie, at kigge bort
Når det grimme var tilstede
Når det ikke længere lod sig skjule
 
Skuret er ikke længere skræmmende
Det er et patetisk syn
Hvor den sidste rest
Af afskallet maling
Kæmper mod vindens kraft
Facebooktwitterlinkedin