En kold april morgen
Hvor månens sidste stråler
Glimter i det rimfrosne græs
Mosekonen har tændt op i ildstedet
Og søen koger
Den tætte tåge slører udsigten
Som et bølgende fatamorgana
Skimtes industrikvarterets golde gader
I den vestvendte horizont mod øst
Skygger af de ensomme
Der i par, går på hænder
På vej til den lukkede bager
Begynder deres opstigning
Mod himlen der kommer nærmere
Afgrundens betonkant
En honningbi stikker snuden frem
Har glemt tiden
Og leder efter blomsterne
Der lige akkurat stak hovedet op
Fortrød i samme sekund
Og gik i seng igen
Han klør sig i det tabte hår
Og husker sin tid hos frisøren
Hvor kaffen smager af håndsprit
Alting er vendt på hovedet
Igår var det mandag aften i august
Og nu er det søndag morgen i april
