BAG MASKEN

BAG MASKEN

27/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Lige dér, bag masken
Holder han vejret 
For de salte tårer
Presser på bag opsvulmede øjne
Skuespillet skal opretholdes
Og han fremfører professionelt
Den uspolerede performance
 
Dengang blev der grædt
Så meget at det smertede
Men kilden tørrede ikke ud
Og kampen mod sammenbruddet
Tog form og alt blev brugt
For ikke at vise sårbarheden
Han travede hvileløst videre
Ingen skulle bøje ham i vinden
 
Nu er det tid til at trække vejret
I et kaos af erindringsbilleder
Fra uforståelighedens menageri
Hvor svaret på, hvorfor?
Ikke kan gives, der var ingen grund
Der var lejlighed og rum
Og de så en uendelig mulighed
 
Der er noget der skal huskes
For ikke at glemme og for at vise
Så længe han holder minderne
I konstant bevægelse
Vil de der måtte give op
Leve videre i ham, i fortællingen
Måske bliver det en trøst
Facebooktwitterlinkedin