GUMMISTØVLER & PNEUMATIK

GUMMISTØVLER & PNEUMATIK

30/04/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Denne morgen er underlig, måske fordi det stadig er nat
foran mig, på kornmarken midt på Østervold,
går en mand i gummistøvler og med strå i munden
tæller kornets aks som ikke kan spire midt i asfalten
 
Han kigger sig over skulderen og ser sært på mig
der er klædt i min nye tætsiddende våddragt
hans støvler slubrer når han går
lyden sender mine tanker ud på en rejse
 
Pludselig ser jeg Newton og Pascal komme gående
hånd i hånd, mens lyden af E Street Band
vælter ud af høretelefonerne og de snakker
om arealer og tryk, gummistøvler og pneumatik
 
Vi stopper alle op og jeg sætter mig på plastikstolen
venter på at de nylagte kartofler er spiseklare
køerne græsser på marken i Thorsgade og bliver
høje på resterne af dampene fra Thor bryggeriet
 
Et sted i det fjerne lyder en konstant ringen
kirken ringer aldrig til gudstjeneste på en hverdag
jeg vågner og er for træt til at slå vækkeuret fra
og jeg har så mange spørgsmål til Newton og Pascal
Facebooktwitterlinkedin