HVEM VENDER TIMEGLASSET

HVEM VENDER TIMEGLASSET

01/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Klokkerne ringer for hver time der er gået
mens du vandrer ad tilsandede stier
op på toppen af fjerne bakker
håbet er nok at finde overblikket
der blev væk det øjeblik
du første gang så dagens lys
 
Nu står du så her og ser på det
du engang blev fortalt skulle være dit hjem
mens tankerne rejser forvirrede rundt
i det vide landskab der var din
hukommelses Morten Korch forestilling
med romantisk overflod og røde heste
 
Med en kikkert i hånden dvæler du
et milisekund ved den slørede og 
ukorrekte erindring, her på toppen
af de dødes minde på Trehøje,
Poskær Stenhus kaster en skygge
for tiden er ved at være gået
 
Hvem vender timeglasset og lader
den del af din tabte verden
komme retur? Din tid går og den
startede senere end du havde regnet med,
nu er det er på tide at vende om
du har stadig et stykke at gå
Facebooktwitterlinkedin