DA KOMMAET BLEV BANDEMEDLEM

DA KOMMAET BLEV BANDEMEDLEM

03/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Det lod sig besnære og grammatisk forføre
af kunstige sætninger og nye ord
Længe nok havde det stået alene og var uden grund
blevet misbrugt af ukorrekt adfærd
Det havde ledt efter sin rette plads mellem
helsætninger og efter lede sætninger
 
Her ved mørkets frembrud fandt kommaet
noget det havde manglet, et fællesskab
blandt andre unge kommaer og de hærdede 
og langt mere erfarne apostroffer
der stod sammen dobbelt så stærkt
og omringede alle udtalte ord
 
Kommaet fik en lærlingevest
udført i fineste læder
og grammatisk korrekt mærke på ryggen
Sammen stod de rankt og stærkt
gjorde nar ad det sorgfulde semikolon
der i forvejen havde det alt for svært
 
Et vildfarent komma bukket under
for gruppepres og uklog som det var
råbte og skreg det i kor med de andre
mens verber og adjektiver stod og så på
alle lige gode til at vende sig mod syntaks
Nu sætter kommaet sig hvor det vil,,,,,
Facebooktwitterlinkedin