NÆSTEKÆRLIGHED?

NÆSTEKÆRLIGHED?

08/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Hans hoved bevæger sig umærkeligt
på skrå, først til den ene side
så til den anden
Han er frosset fast foran ruden
smiler ind i mellem sine bevægelser
 
Nu nikker han anerkendende mod ruden
som et goddag, eller et, ja tak
Han er forhekset af udstillingen
af det forvrængede mirage
som reflekteres i glasset
 
Bag ham genspejles pigerne
der yndefuldt går forbi
Deres blikke er hungrende
Han forstår så godt
det er også hans egen lyst
 
Han kender deres beundring,
ser også sin egen værdi,
hans omfavnelse af alt,
sin næstekærlighed og forståelse,
det unikke ved sit væsen
 
Han må videre, stopper ved
hvert et spejl, og nikker igen
I parken, ved søen, knæler han
og river en buket af smukke gule
Påskeliljer op af jorden
 
I vandets blanke himmelblå
overflade ser han mere af
sit eget begær, mens kvinder
i hobetal svæver forbi
sukkende i lette sommerkjoler
 
Han rækker ud, vil forære
blomster til kærligheden der
bølger fint i søens krusninger
Han gribes af overmod,
mister balancen og opsluger sig selv
 
Oreaderne græder salte tårer
og beder søen give deres kærlighed
tilbage, men den vil ikke slippe,
for den er forelsket i hans øjnes
spejlbillede af sig selv.

Facebooktwitterlinkedin