Jeg går ind i mit mørkekammer
automatisk tænder den røde lampe
og alle omgivelser henkastes i
en pornografisk belysning hvor alle
skyggesider fremstår tydeligere end
noget som helst andet
Jeg genkalder og fremkalder barndommens
utydelige fotografier med fest og ballade
og de voksnes groteske smilende ansigter
der fortæller mere sandhed om løgnene
omgivelserne blev forblændet ved
i falskhedens stærke lys
Jeg eksponerer filmen fra barnets hukommelse
lader sølvet blive udsat for kemikalier
som genskaber den virkelighed som ingen
ville se men nu tydeligt træder frem
på gelatinestrimlerne i fremkalderkarret
og venter på overførslen til scrapbogspapiret
Fra disse stumme stillbilleder åbner sig
et krater af uregerlig støj, de dybe
tunge råb af klage, de heftige åndedrag
som fortæller alt om fortabelsen i
de lange formørkede barnenætter,
og befrielsen ved lyden af døren der lukkes
De kaldte det for sirenesang, besnærende
usandt og falsk, da lydene ramte deres
ører, ingen ville huske provokationen
der blev gemt af vejen i gamle støvede
filmruller liggende i en kælder hos
teflonmanden som ingen kunne ramme
