DRØMMER JEG?

DRØMMER JEG?

13/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Hver dag er den samme
jeg står op om morgenen
spiser og drikker lidt kaffe
går igang med arbejdet
holder min tilladte
5-minutters pause
spiser lidt aftensmad
arbejder lidt mere
går i seng
står op og forfra
Men alligevel har noget
ændret sig jo ældre jeg
bliver, jeg står op om
morgenen går i bad
og får øje på mig selv
i spejlet
overrasket over synet
kan det passe,
er det her sandheden?
Jeg spiser min havregryn
og drikker en kande kaffe
mens jeg bladrer i avisen
og kommer til det jeg søgte
jeg læser annoncerne,
dødsannoncerne og
en gang til for at se
om mit navn dukker op
så jeg kan få afklaret
om det var en drøm eller
fantasi eller om jeg ganske
enkelt lever endnu
Facebooktwitterlinkedin