I postkassen lå et brev
Det sker ikke så tit mere,
kun hvis det er fejladresseret
eller en hidsigt udseende
rudekuvert med en rykker for
en ubetalt regning
Dette var et rigtigt brev
med håndskrevet adresse og
påsat gamle frimærker
du ved dem, hvor man helt
lovligt får lov til at
slikke Dronningen i nakken
Brevet var også skrevet i
hånden, en hånd der havde
rystet og jeg kunne se at
en tåre havde ramt papiret
for blækket var rendt ud
men stadig læseligt
Det var et langsomt kald
på hjælp, 14 dage undervejs
med posten, men det hastede
med at give et svar og jeg
greb telefonen men jeg var
løbet tør for batteri
Jeg havde troet at en nats
søvn ville være nok til at
lade op, men den urolige
dvale trak den sidste
strøm ud af mit overskud
og jeg opgav skamfuldt
I stedet greb jeg pen og
papir i et håb om at få skrevet
tilbage med nogle beroligende
ord, men blækket var tørret
ind og ordene jeg havde tænkt
at bruge udeblev
