MODSATTE PARALLELLER

MODSATTE PARALLELLER

22/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Går hen ad Torvegade mens regnen falder
som et tungt lag af overophedet galde
kun lyden af dæk der ruller henover
den mørke våde asfalt afbryder larmen
af ingenting, det er som om byen er
pakket ind i vakuumposer og al energi
er suget ud, eksistenser er ophørt
 
På fortovet kommer grå skikkelser
der har vovet sig ud på tur, gående
imod dig uden lyst og retning, ansigtet
er låst fast i et blik rettet mod fødderne
som om de er nødt til at koncentrere
sig om at sætte en fod foran den anden
for ikke at vælte omkuld i stormen
 
De som engang hilste med et smil
ser ingenting, vender sig yderligere
bort væk fra dig og dem selv
De genkender dig da du insisterer på
at ville se på dem, men nu er solen
gået ned og månen er ikke stærk nok
til at kaste lys på deres usikkerhed
 
På den anden siden af bygningerne,
går andre mennesker i rask trav,
rank ryg og næsen i sky, rundt på
vejen i parallelgaden, mens køerne
græsser på det grønne fortov og
en mand løfter sin hat til hilsen
og bukker pænt for præsten
 
Fra vinduerne på fjerde sal lyder
skønne toner af glemte sange og
børnene leger tagfat på højhusenes
tagryg uden sikkerhedsline
Gadedørene står åbne og indenfor
bydes der på kaffe og kage, mens
operasangerinden spiller banjo
 
Solen skinner gennem den tykke regn
der fordamper inden den når jorden
Vi kigger på hinanden og siger et
glad hej ved gensynet af en ven
som lige er vendt hjem fra en
vanskelig rejse på den anden side
af bygningen
Facebooktwitterlinkedin