
JEG ER TAVSHEDEN
Alt er til stede og ingenting er at se Jeg haster gennem mørke gader kun oplyst af en død månes tågede genskin En bil med den sidste gæst buldrer forbi og hvirvler stilheden op Husene står på stylter og svajer i vinden der bliver kraftigere og kraftigere Mens bæverne gnaver lystigt i fundamentet Uroen bliver tydeligere af stemmerne der bæres gennem skyernes skygge De små stemmer der fortæller historier kun natten vil hører og ekkoerne fortætter sig Jeg er tavsheden og her vil jeg lytte