JEG ER TAVSHEDEN

Alt er til stede og ingenting er at se
Jeg haster gennem mørke gader kun
oplyst af en død månes tågede genskin
En bil med den sidste gæst buldrer forbi
og hvirvler stilheden op
Husene står på stylter og svajer i vinden
der bliver kraftigere og kraftigere
Mens bæverne gnaver lystigt i fundamentet
Uroen bliver tydeligere af stemmerne der
bæres gennem skyernes skygge
De små stemmer der fortæller historier
kun natten vil hører og ekkoerne
fortætter sig
Jeg er tavsheden og her vil jeg lytte