Han legede indianer dengang han var lille
fantasien kendte ingen grænser mens bisoner
løb frit rundt og åd mælkebøtter på marken
bag ved skoven nede ved fjorden
Overalt i byen stod røgen op fra tusinde
tipier og aftensmaden stod klar i køkkenet
når han kom hjem fra slaget mod usynlige
fjender der ønskede at underkende hans verden
Han satte sig ved bålet og med et tæppe
morsede han til sin bedste ven på den
anden side af gaden, om sejren, om vilde
svaner der trak tordenguden henover himlen
Drømmen om en eventyrverden, hans største ønske,
et land hvor sorgen udeblev og søvnen var en glæde
men virkeligheden blev en anden
Nu står han ved indgangen og hvisker Hus Forbi
