HØJSKOLE

HØJSKOLE

27/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Unge mennesker på jagt efter viden og
et sekunds anerkendende genkendelse
tager på det særlige samlivs højskole
på klippeøen og møder trolde og andre
fornuftige væsner i klippehuler og
hos den forlængst lukkede lokale
købmand der blomstrede op i efterårets
og vinterens kolde måneder
 
En tur til fæstningsøen igennem ugæstfri
natur, hvor utilpasse rendyrkede landkrabber
én efter én stikker deres irgrønne hoveder
frem fra lukafet efter en vinterstorms 3-timers
krokodillelignende dødsrulletur over Østersøen med
Postbåden, hvor de vejrbidte garvede fiskere
grinende står og tager imod på kajen ved
Christiansø og serverer stegt sild og snaps
 
Deliriske efter Rans storm høres et ekko af
jammeren fra Hammershus båret gennem blæsten
til de lydfølsomme ører og skræmmer sarte
sjæle der flygter ind i hermetisk lukkede
soveposer, en forelskelse lader sig dog
ikke kue af småbølger og spøgelsessange
Han kigger ømt mod sin kærlighed og glemmer
tiden mens han holder en dør og lader hende
gå først ombord på skibet
Facebooktwitterlinkedin