Jeg har sadlet op og pakket min taske
fyldt op med drømme og fantasier
om den store rejse ud i verdens hjørner
Et lille vip med hælen og afsted det går
henover Vesterhavets kæmpebølger, op i
luften på vej mod solen
Under mig flyder de hvideste skyer forbi
og drypper mælk ned til harekillingen
der sidder i skjul i urtehaven
Der er noget jeg har overset og kigger mig
omkring mens alt haster forbi og glemmer tiden
togene står stille på perronen i Skive
Tågede sorte menneskeskikkelser står i kø
til 7.45 mod Paris for at se Eiffeltårnet
blive støbt om til den nye AlsFynBro
Jeg flyver henover Himmelbjerget og
undgår med nød og næppe dets snefyldte top
og vogtergæssene på vej til Christiansborg
På vej forbi månen hilser jeg på Armstrong
der er igang med at konstruere den nye
rumskrotsgenbrugsstation
Der noget jeg har glemt, kigger ned
og ser at jeg er kommet afsted uden
min hest, så var det bare en drøm
