KLOVNEN

KLOVNEN

31/05/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Hver aften når tæppet gik
faldt lyskeglen midt i arenaen
her stod han med store sko og rød næse,
en lille blå cykel med solsikke og båthorn
 
Han smilede gennem kridhvidt ansigt
og en stor rød mund stramt malet op
klemte let på blomsten i knaphullet og en
stråle af vand sprang ud, der blev grinet
 
Til lyden af en sørgelig klarinet
dansede og svansede han rundt i manegen
folk klappede og råbte og alle ville ha’ mer’
med nedbøjet hoved forsvandt han ud med lyset
 
Hver aften når tæppet var faldet
og lyset var slukket, når heste og aber
var lagt i seng, hørtes i gadernes mørke
en gennemtrængende hulken af en der var fortabt
 
Foran spejlets lys reflekteredes
det hvide ansigt udtværet af tårer
der havde trukket lange baner ned ad kinderne
Hver aften var den samme, han mestrede sit skuespil
 
Denne aften da tæppet gik og lyset
faldt ind i arenaen, der stod en mand
i fint tøj og blankpolerede sko, musikken var
tavs og han begyndte at fortælle om forestillingen

Da natten kom og historien var fortalt
brændte lyset videre og alle ville høre mere
de klappede da han fjernede spejlet og rejste sig
ekkoet i mørket var tavst en stund, for the show must go on
Facebooktwitterlinkedin