NOVA SCOTIA

NOVA SCOTIA

01/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Nu sidder han igen på stenen, det er som om
de er blevet en del af det samme, med et 
længselsfuldt blik rettet ud mod havet, hvorfra
han kom gående i land for evigheder siden
 
En skovsnegl med slim på afveje ved stranden
minder ham om sorgen i alt hvad der gik tabt
fra den første dag på havet til den sidste dag
hvor skibet blev lagt op og sikker grund kaldte
 
Hans tanker rejser med havmågen op i luften og
glider hastigt på de stærke opvinde mod Georges
Bank, et sted som drømmenes stærke dybe trang
til flugt lige akkurat kunne forestille sig
 
Der var ikke længere stærke vinde og høj sø
at bekæmpe, han var tilbage hvor det startede
og var blevet venner med en sten, der delte
oplevelsernes meningsløse orden
Facebooktwitterlinkedin