BARE EN HELT ALMINDELIG DAG

BARE EN HELT ALMINDELIG DAG

02/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Bare en helt almindelig dag
hvor alting er som det plejer,
en våd hundesnude der vækker mig
før solen står op og vil ud på
vandring før gaderne er stoppet til
med fortravlede folk der ikke gider hilse
 
Bagefter et koldt brusebad fordi fyret
er gået ud og der er ikke mere fjernvarme
i anlægget og et par kopper varm kaffe
brygget på rustent vand der smager lidt af
metal gennem fløden og sukkeret og så et
brændt rundstykke med surt smør
 
Når bare alting er som det plejer
så skal denne dag også nok gå hen og
blive sædvanligvis kedelig, hvor det
eneste spændende måske bliver om hun siger
De eller du til mig ved morgenbordet og 
afslører hvilket humør hun er i denne morgen
 
Hvis bare dagen vil gå hurtigt og som om
intet andet er hændt end at solen stod op
og så gik ned, afløst af månen der stod
op og nu venter på at gå ned, det var så den
dag og jeg glæder mig allerede til at imorgen
snart er overstået
Facebooktwitterlinkedin