GODE OG DÅRLIGE VANER

GODE OG DÅRLIGE VANER

02/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Igen i dag stod solen op i Øst, jeg elsker gode vaner
derfor læner jeg mig blidt op ad dagen og håber på
flere forgange gentagelser, at varmen vil lune mit
kolde hjerte op endnu engang og solen går ned i Vest
 
Hver dag kl. 7 kom posten, nu har han fået dårlige manerer
og kommer når det passer ham, mens han skødesløst og
uden omtanke kaster mine dyrebare breve ned gennem
postkassens ru sprække, jeg kan ikke lide dårlige vaner
 
Havregrynen står på sin faste plads, en skålfuld øses op
og jeg nyder den i stilhed hver morgen kl. 6 og vi går
forbi hinanden i køkkenet og rækker hver især det vi ved
den anden mangler ud til en klar gribehånd, det er smukt
 
Jeg går i seng kl. 21 hver aften i håbet om at næste dag
vil være bare en lille smule lysere end den i dag, det
er den også, ikke meget men nok til at det bliver bedre
og bedre for hver dag jeg overlever
Facebooktwitterlinkedin