ANTIYDELSESKOMMISSIONEN

ANTIYDELSESKOMMISSIONEN

03/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Når man sætter en kommission til at yde
noget om ydelser, sætter forhenværende
medmenneskelige mennesker sig, på fine
skattebetalte stole, rundt om et bord og
beslutter henover hovedet på alle uden
at de bliver hørt, altså hørt og taget
til efterretning og omtanke drager
rentable konklusioner der ikke koster
for meget, det kunne jo desværre være
sådan, at med rette hjælp, fik man pengene
tilbage og den slags er jo slet ikke god
forretning for hvad skal man så sætte de
administrerende til? En plads i køen?
 
Nej så hellere fjerne det meste af
eksistensgrundlaget så den skizofrene
ikke længere har råd, i hvert fald kun
råd til medicin til én personlighed
Og overlevelse, fremtidsperspektiver,
drømme og forventinger, håb og kærlighed
jamen, der skal jo ikke gives ved dørene
og systemet forstår slet ikke disse ord
der ikke findes i databasernes erfaring
så derfor må der meldes pas og sendes
videre til næste instans, som så kan sende
tilbage og det hele starter på magisk vis
forfra for den sårbares skyld
Facebooktwitterlinkedin