REGNENS TALE

REGNENS TALE

04/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Det var som om regnen talte et underligt sprog til mig
i går hen under aften om glæden ved at falde fra de
gråsorte skyer ned på jorden og mætte den så den
får del i samme begejstring ved at være til gavn
for sultne og tørstige mennesker og dyr
 
Al denne herlighed snakkede den om mens den forsvandt
som et drømmende hav ind mellem grenene i skoven og
ned i den tørre ru jord som længe havde tørstet efter væde
tordenvejret buldrede i baggrunden som en jordskælvs
torden der slår takten an i naturens symfoniorkester
 
Og ind i mellem blev himlen lyst op af lynenes kraftfulde
udladning som et vidne om kræfter så ufattelig store at man
lokkes frem under bordet for at beskue dette voldsomme
sceneri som kun Vor Herre kan være dirigent for og man
kan ligefrem mærke når han svinger med taktstokken
 
Men lige så hurtigt som regnen faldt var det overstået
på kun et millisekund i universitets historie og det blev
tid til det sidste godnat inden himlens lys slukkedes
helt og alle dyrene og morgenmenneskene skulle sove
trygt og varmt i deres hjælpeløse trance
Facebooktwitterlinkedin