KORKPROP

KORKPROP

08/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Jeg havde kæmpet mig vej ned til sandstranden
gennem tætte bevoksninger af strandhyben
med forrevne arme og ben og med en begyndende
frustration over de mange af livets store
besværligheder, vadede jeg ud på den dybeste
del af det lave vand hvor jeg stadig kunne
nå bunden og havoverfladen gik til mine
slatne kridhvide knæ
 
Jeg dykkede indtil maven ramte bunden
og en rødspætte kom i knibe fastklemt i
et jerngreb af oppustet vom indtil jeg skød
op til overfladen som en korkprop ud af
en godt rystet champagneflaske, det var
tiltrængt og stærkt forfriskende, alle mine
trængsler var skyllet bort med det kolde
vands gys og jeg blev anderledes frisk
 
I sikkerhed inde på land var der spor
efter de andre vovehalse, der var gået ud i 
vandet men ingen fodaftryk der førte tilbage
jeg spejdede ud over kysten, men så kun
hvalernes udåndingsvandsøjle stå lodret
op i luften, det var på tide at alarmere
øvrigheden, men først en kop kaffe og
måske et stykke kage at styrke sig på
 
Mens jeg sad der og tænkte og funderede
dukkede runkne mænd og kvinder op fra havet
og smed sig på badehåndklæder godt indsmurte
i apotekets solballastcreme hvorefter de
ganske langsomt, som en slimet skovsnegl,
gled ned mod vandkanten og forsvandt ud i
havet igen, denne gang smukt flydende i
overfladens fedtede vand
Facebooktwitterlinkedin