MÆLKEVEJEN

MÆLKEVEJEN

08/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Fra Ellemandsbjerg kigger jeg ud mellem
Samsø og Tunø ned til Endelave og 
tænker at i dag ville være en god dag
at starte min vandring på Mælkevejen
og danse en smuk vals sammen med
Nordlyset, i al fald så smukt som kun
jeg kan danse en wienervals
 
Jeg vil på min vej besøge Orion som
det stjernebillede der har optaget
mig mest i de lange mørke efterårs-
og vintermåneder, et ankerpunkt for
min orientering gennem tomme gader,
ghettoernes forladte skeletter
og de dybeste kald på opmærksomhed
 
Og prøve at finde ud af om der er en
sandhed i min opfattelse af at Orions
Bælte har været nødt til at spænde
livremmen et par huller ind på grund
af et vægttab i ærgelser over erkendelsen
af realiteterne ved menneskers dårlige
omgang med hinanden og virkeligheden
 
Derfra vil jeg gå ud på den mere
krævende tur mod solen med rygsækken
fyldt op med billige flasker vand, købt
på tilbud i Rema på Månen, i en jagt
på kærlig varme og et stærkt lys for
enden af tunnelen, mens jeg tænker over
om jeg kan nå det sidste tog hjem
Facebooktwitterlinkedin