EN ODE TIL ET GROVBIRKES

EN ODE TIL ET GROVBIRKES

10/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Der er noget underligt
og fascinerende ved ord,
tag nu for eksempel ordet
grovbirkes,
personligt har jeg aldrig oplevet
et møde med sådan et stykke
smukt bagværk, hvor jeg
bagefter har følt mig krænket
eller på anden måde er blevet
fornærmet eller chikaneret på
groveste vis
Tværtimod må jeg hylde det for
dets velsmagenhed når først det
er blevet påført et pænt og
jævnt nivelleret lag smør og et
stykke Gamle Ole liggende fladt
henover smørhavet for derefter
at nedsvælge det med en følgende
stor velvære efterfulgt af en
dejlig varm kop kaffe
 
Det er et skønt og behageligt
møde med et imødekommende og
venligt stykke morgenbrød der
ikke har fortjent et dårligt ry
grundet sit navn
Facebooktwitterlinkedin