Hun går og nynner helt uden grund
måske en smule ustemt, bare fordi
det ligger i hendes natur, det gør
helheden meget smukkere og glider
blidt ind gennem øregangen
ja, jeg kan nærmest smage smørret på
tungen og nyder det fuldt ud
Billeder af vores ungdom hos
svigermor, der med accent i
stemmen, elegant og virtuost
gik rundt og småfløjtede
salmer og giro 413
mens hun nippede skud af
planterne i vindueskarmen,
dukker op som gulnede
fotografier i erindringen
Jeg har vænnet mig til disse
underlæggende dagligdagstoner
og frygter at jeg en dag ikke
længere får fyldt rummet op
med glæden af skæve toner
og hendes tilstedeværelse
som en humlebi der flyver
fra blomst til blomst og
stjæler en stikling her og der
