Granskoven fascinerer mig,
koglerne modnes,
knitrer og sprænges
og jeg sendes tilbage til
den tid hvor jeg gemte mig i
det tætte underskovsmørke
Ind imellem følte jeg at mine
øjne lyste op i det sorte intet
og afslørede min tilstedeværelse
for så aldrig at kunne genbruge
dette vidunderlige skjul, der
var en tung foruroligende ro
Som når en skudræd hund
ved nytårstid nervøst aner
at tidspunktet for affyringen
nærmer sig og himlen vil falde
ned oven i dens kurv, hvor
den venter på et beroligende klap
Tankerne fra dengang kryber endnu
en gang ind under huden og kun
lyden af svalerne i luften og
et kærligt strøg henover mit manglende
hår bringer mig tilbage til nuet
og jeg ånder lettet op
