LIDT VED SIDEN AF TRÆTHEDEN

LIDT VED SIDEN AF TRÆTHEDEN

13/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Vi er gået ring rundt om hinanden på Jernhatten
og råber, Kan du se fyret på Hjelm?
et ekko af et svagt ja høres og vi finder frem
til os selv ved at gå modsat solen
 
Turen går videre og lige pludselig går vi
gennem en middelhavsby i Knebelbro, hvor
husene har balkoner og havudsigt, et pizzaria
og et galleri jeg genkender
 
Trætte og næsten sukkerkolde traver vi
forbi Agri Bavnehøj, indsamler potteskår
der skal klinkes og slår lejr i Poskær
Stenhus og tænder bål
 
Der er intet gratis WiFi i stendyssen, men
jeg har læst mig til at man kan købe denne
gåtur for 200 kroner og tænker at det måske var
en løsning for selv at slippe for strabadserne

Facebooktwitterlinkedin