Jeg så mørket i dine øjne
den dybe foragt for sandheden
hvor løgnen havde vundet og
overtaget det liv du fornægter
Den stærke vrede i din iskolde
hånd da den greb ud efter min arm
og du prøvede at bekræfte din egen
overbevisnings virkelighed
Du vælger at gå alene gennem gadernes
mørke, hvor lovløsheden breder sig
med en kraft du ikke længere kan
kontrollere med din sårbare hårdhed
Måske du havde et valg, at fjerne
den slørede film fra din erindrings
gemmer og ubegrænset lytte til det
du vidste var sandt
