DE UKENDTES GRAV

DE UKENDTES GRAV

17/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Dengang han forsvandt væk fra sine
vante omgivelser og forvirringen
tog til i orkanstyrke, hvor han
savnede turene ned til fjorden
på den gamle knallert, opgivet af
alle andre som et håbløst liv,
blev de gange, jeg sneg mig forbi
plejehjemmet og i smug stod uden
for hans værelsesvindue og talte
med ham, en opmuntring og en varm
genkendelse af det sidste han huskede
 
Et ansigt på den anden side af en 
rude, et smil og en Gajol, fra den
lille kiosk på hjørnet i byen,
gemte han under puden i lænestolen
indtil varmen nedsmeltede lakridsen
og den blev en del af betrækket, 
gamle øjne der lyste op og kunne
huske flere af de glemte ting
og holdt øje med om det gik bedre
derhjemme, til næste gang hvor
gensynsglæden startede forfra
 
Engang var gardinerne lukkede og
vinduet stod ikke længere på klem,
det var slut nu, disse små hemmelige
eskapader på vej hjem fra skole,
sidste gang jeg så ham nåede jeg
ikke at sige farvel, før end
sygeplejersken åbnede døren og til
den endelige afsked måtte jeg ikke
være med, en plads på et ukendt sted
i de ukendtes grav virker forkert
for et menneske der var kendt
Facebooktwitterlinkedin