DET UFORUDSIGELIGE

DET UFORUDSIGELIGE

20/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Efter regnen og vinden har lagt sig
fuglene har genoptaget sommersangen
bierne drikker dråber fra blomsterne
og en blå sommerfugl svæver lydløst
forbi og lader som om den ikke har
startet denne storm
 
Kigger jeg på rådyret der spiser i
det høje græs på marken og engang
imellem kigger det op og ser på
mig, jeg vinker tilbage og siger:
spis bare videre, det lader sig ikke
skræmme og får lov at være i fred
 
Det er beroligende og forsonende
bare at sidde og se, holde øje
med dyrene og lytte til fuglene
vinden tager til, sommerfuglen
flyver forbi igen, den var ikke
i stand til at holde sig i ro
 
Måske kommer regnen igen, eller ej
vinden vil tage til igen, måske ikke
det er ikke til at vide og denne
uforudsigelighed er på samme tid
skøn og angstprovokerende, enten
eller, noget helt fjerde
Facebooktwitterlinkedin