TØJLØS ÆRLIG!

TØJLØS ÆRLIG!

20/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Mod mig kommer en motorcykel kørende
et sted mellem Hårby og Snave en hed
juni sommerdag, der er noget særpræget ved
billedet, en mand på en Harley i  hudfarvet
fantomdragt og en transparant æggeskal
på hovedet
 
Jeg ser ham på afstand ud ad en lige vej,
han holder en god hastighed, jo tættere han
kommer på mig opdager jeg noget, forfærdeligt
eller ganske enkelt noget der virker en smule
forhastet og overmodigt, på disse kanter ville
man forvente en grøn Puch Maxi med mælkekasse
 
I forbifarten kan jeg se at den kødnuancerede
kropsnære dragt ikke er lavet af et kunstigt
materiale, en nøgen mand på Harley på vej
gennem det fynske landsskab, og med flaget
hejst til hyldest for dette bakkede grønne
landskab, Dannebrog vajer fra bagskærmen
 
Jeg overså min afkørsel og måtte forlænge
min tur med et par kilometer, inden jeg med
en ny og udfordret erfaring kunne fordøje
dette særsyn, få vendt bilen og finde vej
tilbage på rette spor, hjemme i god behold
blev jeg spurgt: hilste han? Aner det ikke
Facebooktwitterlinkedin