Det er dejligt at stå ude i regnen
og se på ingenting, at intet sker,
kun vandet der falder ned gennem
det grå overtrukne tæppe
Et friskt pust fra byen, hvor alting
summer og mennesker stresser forbi
og drukner virkeligheden i lyset
fra bilerne
Disse regnfulde dage, hvor vinden
keder sig og ligger helt stille på sofaen
og havet mangler en sparringspartner
der kan give krusninger i overfladen
Hvor disharmoniens skæve toner opløses
og vi kigger på hinanden, og tænker,
hvad nu? Det er her hvor vi genvinder
troen på hinanden og skændes om vejret
