En myre går henover bordet
på vej helt ud til kanten,
springer ud, lander på jorden
og går upåvirket videre
Han så kun bladløse træer og
dyr gik rundt og fugle
der fløj som grå skeletter
i løsthængende skindtøj
Engang var det hans beslutning
ikke at se morgendagens gry
han gik til kanten og kiggede
tog et skridt og sprang
Mellem nøgne træer var der
udspændt et transparent net
det greb ham i faldet, han fik
morgendagen at se
Han havde troet at næste dag
var forbi, men det blev næste
dag og dagen derefter,
en dag ad gangen
