HELTE

HELTE

25/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Der er helte, hverdags helte og superhelte
der er halve og hele helte, korte og lange
der er helte der bruger musklerne og nogle
bruger hovedet
 
Der er klassiske helte der med overudviklede
specielle evner kan løfte en elefant med
lillefingeren eller helt af sig selv flyve
i Rema efter mere mælk
 
Der er tragiske helte, ædle af fødsel
der må kæmpe mod skæbnen og må udholde
store lidelser, som den hvis rigdom vender
tilbage, selv om den gives bort
 
Antihelte der desperat leder efter modet
Og arbejder hårdt på at finde en moral
til at gøre det som ingen vil acceptere
eller vil tillade 
 
Og sofahelten der flader ud foran tv’et,
kommer med alle de rigtige gode råd til
politikere og ved hvordan en fodboldkamp
skal spilles, spiser et stykke kage mere
 
Der findes helte der sovende kommer til
kræfter, mens andre må kæmpe indre kampe
for at sige deres mening og forholde sig
til alle usandhederne
Facebooktwitterlinkedin