LYTTE TIL ORD

LYTTE TIL ORD

25/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Det virker omsonst, at prøve at glemme
og desperat prøver jeg at huske deres
ansigter, det eneste jeg har tilbage
efter en skånselsløs behandling
 
Deres stemmer er forlængst båret væk
af kastevinde og kun i mareridtsdrømme
dukker et minde om lyden af ord der
forsøgte at blive sagt
 
Jeg forstod ikke dengang hvad de sagde
men nu genkender jeg ordene når jeg hører
dem udtalt gennem min egen mund, vi er 
fælles om det sprog der skulle bruges
 
Jeg kigger mod himlen og tænker på
at jeg måske en dag får lov til at gå
en tur henover regnbuen og lytte til
flere af deres smukke ord
Facebooktwitterlinkedin