KLÆDESKABSOPRØR

KLÆDESKABSOPRØR

28/06/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Her til morgen stod jeg op
ville klæde mig på, men blev
standset af klædeskabet og
spejlet strakte en arm ud
STANDS
 
Der lød et suk fra en hylde
og opgivelsen fyldte gangen
mens ilten langsomt forsvandt
hvad har du tænkt dig?
blev jeg spurgt
 
Jeg vil bare i tøjet og
i gang med dagen og resten
af livet, det kan vi ikke 
hjælpe med, se på dig selv
og dit tøj vil ikke mere
 
Vinterstøvlerne på nederste
hylde står uroligt, de vil
sige noget, vi holder det
ikke ud mere, dine fødder
lugter og sokkerne skredet
 
Stram op, rank dig og
se godt efter, vi har splejset
til et fitnessabonnement i
gør det selv, frit og kvit,
op og hop, ud og løb
Facebooktwitterlinkedin