DEN FIKTIVE SANDHED

DEN FIKTIVE SANDHED

01/07/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Jeg sidder på en bænk et sted i byens grå
lader verden passere forbi i høj fart
og skriver på en note eller tre, tegner
mørkets skygger og skriver om den højtråbende
stilhed
 
Jeg ser hende stå på torvet midt i mylderet, 
hendes skuldre afslører at hun fryser midt i
juliheden, hvor lyset sender varmen ned i korte
intensive bølger, et menneske går forbi og et
snefug daler ned gennem det koncentrerede mørke
og lander på hendes næse
 
Alle sanser forstærkes og sender rystelser
gennem jordens overflade, starter en bevægelse
mod…, mod noget som ingen endnu ved hvad er,
det uventede lader vente på sig, mens det kalder
lydløst til oprør og et opgør med løgnens
grundighed, et bluff med sandheden der lader sig
afsløre som den fiktive usandsynlighed den er
Facebooktwitterlinkedin