DEN GRIMME SORTE FUGL

DEN GRIMME SORTE FUGL

01/07/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
En grim sort fugl breder sine vinger ud
griber fornuften og menneskeligheden i
sine kløer og fløj bort
 
De samles i hobetal i himmelrummet
svæver glubske rundt i formationer
og venter på at slå til
 
Der opstår et tomrum, et vakuum, hvor
tale sluges og spyttes ud som en
stor grå askesky

Verden stopper og drejer modsat sin akse
og mennesker står på hovedet i forsøget
på at få det hele til at hænge sammen
 
Fortvivlede skygger søger at finde
fodfæste, mens uligheder og bedrag
eskalerer og florerer
 
Tabte sjæle griber ud efter usynlige
hænder der trækker sig tilbage i sidste
øjeblik og overlader alt til tilfældighederne
 
Lærkerne letter i mørke skyer og prøver
at skærme af, indtil solen igen er stærk
nok til at skinne igennem løgnen
Facebooktwitterlinkedin